Information om netværk om borgerkontaktløsning

KOMBIT tilbyder kommunerne at deltage i et kravspecifikations- netværk omkring borgerkontaktcenter- løsningen

KOMBIT har arbejdet videre med forretningsmodellen for et netværk om en borgerkontaktløsning. I første omgang tilbyder vi derfor nu kommunerne at indgå i et netværk til indkøb af en kravspecifikation (kravspecifikationsnetværk). Dette netværk kan, såfremt nok kommuner viser interesse, efterfølges af et udbudsnetværk til indkøb af den specificerede løsning.

Læs mere om netværket i ”bilag A Forretningsmodeller for indkøbsnetværket(ene) til borgerkontaktløsningen” (under "alle dokumenter" til højre).

Når KOMBIT indkøber via et KOMBIT KommuneNetværk, indkøbes ekstern fagspecifik konsulentydelse via et udbud. Konsulentydelsen for borgerkontaktløsningsnetværket vil snart blive udbudt. Udbuddet vil blive udformet, så der er mulighed for at benytte den samme konsulent både i forbindelse med kravspecificering, udbud og leverandørstyring, hvis det ønskes.

Sideløbende med kravspecifikationsnetværket igangsætter KOMBIT en arbejdsgruppe, som skal undersøge og beslutte, hvorledes kommunerne bag borgerkontaktløsningen skal samarbejde før og efter ibrugtagning af løsningen. KOMBIT planlægger kun at deltage i de første par møder, hvorefter arbejdsgruppen er selvkørende.

Vi vil meget gerne have en tilbagemelding fra de kommuner, som ønsker at deltage aktivt i denne arbejdsgruppe, og vi vil gerne modtage jeres tilmeldinger på: pop@kombit.dk inden torsdag den 7. juni 2012.

Frister for tilslutning

  • Frist for tilmelding til arbejdsgruppe: 7. juni 2012

  • Frist for tilslutningsaftale: 21. juni 2012

Se i øvrigt vedlagte tidsplan under "alle dokumenter".